Folketinget er Danmarks vigtigste arbejdsplads. Der er brug for
folk med erfaring fra den virkelige verden.
Giver du mig din stemme, vil jeg trække på min erfaring som
iværksætter og konsulent og arbejde for, at vi finder gode, simple løsninger på samfundets komplekse problemer.
I en udfordrende tid har vi brug for et Danmark i sikre hænder!
HVEM ER JEG?
Konsulent inden for it og ledelse, hvor jeg arbejder i krydsfeltet mellem jura, forretningsprocesser, systemer og data.
Iværksætter og tredobbelt vinder af Børsens Gazellepris.
Politisk erfaring fra Københavns Rådhus.
Ph.d., civilingeniør, bor på Islands Brygge, 49 år, gift og far til to.
Styrk
forsvaret – et sikkert samfund til vores børn
Jeg støtter fuldt ud, at Danmark
skal kunne beskytte sig selv og bidrage troværdigt til vores alliancer. Det
kræver investeringer i både mandskab og i moderne kapaciteter og teknologi. Et
stærkt forsvar er forudsætningen for frihed, stabilitet og et trygt samfund.
Grøn
teknologi – vejen til bæredygtighed
Vi skal etablere batterianlæg,
der kan udjævne
udsving i vind- og solenergi. Og på langt sigt skal vi have moderne
atomkraft, der kan levere CO₂-fri energi døgnet rundt. Vi skal være fordomsfri
og lade fakta og viden styre vores vej frem i den vigtige, grønne omstilling.
Styr på skolen –
mindre uro, mere fokus
I en tid med AI må vi ikke glemme, at vores egne
børn stadig skal uddannes og dannes. Det kræver gode rammer i folkeskolen. Ro
til fordybelse, og lidt fastere rammer for dem, der forstyrrer, så hele klasser
ikke må lide under inklusion af elever med særlige behov.
Flere iværksættere - der følger det, de brænder for
Vi har brug for ildsjæle, som tør
tage springet ud i iværksætter-tilværelsen. Jeg vil arbejde for, at det bliver
nemmere at starte op selv og følge sin drøm. Det skal kunne betale sig at gøre
sig umage!
Arbejdsro
– skab plads til fokus
og forenkling
Vi har alt for mange love og
regler! Venstre går til valg på at fjerne 25% af de regler, der tynger
erhvervslivet.
Når erhvervslivet har det godt, tjener Danmark nemlig penge. Det er til gavn
for os alle, for det er selve fundamentet for, at vi kan have et
velfærdssamfund!
En glædens dag for hele Islands Brygge og omegn!! ⚽️🚲🅿️🌳🧡💙
Jeg har siden 2021 kæmpet for bedre forhold omkring Boldklubben Hekla. Det har været et langt forløb, der har involveret både foranalyse, høringer og en masse politisk forhandling.
I går kom frugten af arbejdet: Københavns budgetaftale for 2027 ligger nu klar, og Hekla er med!
Kommunen afsætter 8,6 mio. kr til:
🚶🏼♂️Bedre krydsningsmulighed over Artillerivej - så man ikke længere skal krydse vejen med livet som indsats
🅿️ Ny parkeringsplads syd for de nye kunstbaner - så gæster til Hekla ikke længere bliver sendt hjem med en p-bøde
🚲 Forbedret cykelparkering - inkl. en ny cykel-p-plads ved hjørnet af den gamle kunstbane ind mod Bryggen
Det er glædelige nyheder både for dem, der går op i fodbold og for dem, der går op i trafiksikkerhed!
Tak til Louise Theilade Thomsen, Jens-Kristian Lütken og Luna Solhave for indsatsen i budgetforhandlingerne. Særligt til Louise, der har hjulpet med at sparke politiske døre ind helt fra starten, og Jens-Kristian, der tog forslaget med som et af Venstre, Danmarks Liberale Partis prioriterede emner i dette års budgetforhandling. Godt gået! 👏👏
Boldklubben Hekla har brug for bedre trafikale forhold. Der mangler parkering til gæster ved kampe og stævner, cykelstierne er smalle og hullede, og der er ikke engang et fodgængerfelt, når de mange børn, der går til træning, skal krydse den stærkt trafikerede Artillerivej.
Det skal vi gøre noget ved! Jens-Kristian Lütken og Louise Theilade Thomsen kæmper for at få sat penge af i næste års kommunale budget til at forbedre forholdene - markant! 👏
VIL DU STØTTE MIN KAMPAGNE?
Valgkamp koster penge, og alle bidrag modtages med glæde. Støt via MobilePay på #67812.
Der er også mange andre måder at støtte og hjælpe på. Kontakt mig, hvis du har en god idé eller har lyst til at hjælpe med kampagnearbejdet.